Gå til hoved-indhold

Er du arrangør?

Få dit arrangement på hjemmesiden

Har du et arrangement, der kan indgå som en del af den officielle markering af 80-året? ​​​​​​

Denne hjemmeside er en fælles platform for arrangementer i forbindelse med markeringen af 80-året for aktionen mod de danske jøder - og dit arrangement skal selvfølgelig være med. Download og udfyld dette skema og send det i en mail til lhj@jewmus.dk. I skemaet skal du beskrive dit arrangement - og husk at vedhæfte et godt billede i mailen. Herefter vil Laura Hoffmann fra Dansk Jødisk Museum tage kontakt til dig, hvorefter aktiviteten bliver oprettet i arrangementskalenderen på www.80året.dk. Du vil modtage en digital logopakke for 80-året, som kan bruges i forbindelse med arrangementet.

80-året er en markering, som involverer mange institutioner og mennesker, så for at den rigtige information kommer ud til gæsterne i tide, er det vigtigt, at arrangementerne beskrives så præcist og udfoldende som muligt. Vær opmærksom på, at der kan gå op til 14 dage før arrangementet bliver oprettet på hjemmesiden - så skriv til os i god tid. 

 

Vilkår og rammer

Vilkår og rammer for arrangementer i 80-året

Arrangementer af enhver art kan være med i markeringen af 80-året og dermed figure på hjemmesiden. Om det er et foredrag, en teaterforestilling, et debatmøde eller en udstilling, så er den eneste ramme at arrangementet forholder sig til aktionen mod de danske jøder i oktober 1943. Hvis du er i tvivl om dit arrangement kan være med i den officielle markering, så tøv ikke med at sende en mail til lhj@jewmus.dk

Hver arrangør er ansvarlig for egne arrangementer. Denne hjemmeside virker udelukkende som en fælles platform og kalender for arrangementer i forbindelse med 80-året for aktionen mod danske jøder.

Samarbejdspartnere omkring markeringen